37 grader

Her er 3 styks:

Så er det atter weekend og livet er farligt ..

Venstrefløjen elsker FN, når altså bare det ikke står i vejen for den selvfede følelse af at frelse verden, som de elsker allermest. Og hvad er folkeretten andet end et magisk ord, der skal velsigne de rødes gode gerninger?

I Iraq havde vi almindelige retsprincipper på vor side, da vi greb ind. Saddam havde i årevis brudt våbenhvilebetingelserne for krigen 1990-91 og kunne med rimelighed uden videre bekriges.

Den vestlige støtte til det arabiske forårsmareridt, som nu skal presses ned over Syrien, har ingen normal legitimitet. Det er ikke alle lande som på lang sigt har gavn af snuptagsdemokrati, der som alle ved let fører til morderisk pøbelvælde.

[JP - Danmark vil med i Syrien-koalition]:

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) planlægger at sidde med ved bordet, når en gruppe lande fra hele kloden på fredag i næste uge samles i Tunesien for at danne ”Syriens Venner”, erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten.

Flere kilder oplyser, at Danmark ønsker at deltage aktivt i den nye internationale koalition – eller såkaldte kontaktgruppe – der uden om FN-systemet vil øge presset på Syriens præsident, Bashar al-Assad, for at få standset blodsudgydelserne.

Kina og Rusland har med et veto blokeret en FN-løsning i Syrien, og derfor ønsker USA, Frankrig, Storbritannien, Tyrkiet og Den Arabiske Liga at danne en gruppe, der skal støtte den syriske opposition, sikre humanitær bistand og standse volden, der har kostet op mod 6.000 mennesker livet.

Sikke nogle venner – det er lige før jeg foretrækker Kina og Rusland..

update:

Fornuftens enlige stemme i folketinget hedder DF [JP - Stort flertal vil med i Syrien-koalition]:

- Det vigtige er at fastholde den brede koalition med både arabiske lande, Tyrkiet, EU-lande med flere, så vi fastholder et samlet tryk på Syrien, siger Søvndal.

Såvel Socialdemokraterne som De Radikale, Venstre og Enhedslisten støtter, at Danmark går med i gruppen.

Venstres politiske ordfører, Ellen Thrane Nørby, siger til politiken. dk:

- I langt over en uge har vi efterlyst, at regeringen fremlagde en klar Syrien-strategi. Derfor hilser vi det velkomment, hvis Villy Søvndal nu tager fat.

Thranen har naturligvis altid været radigal og var ikke helt tilfældigt Venstres søster i P1′s Kaffeklubben. Man kan vel se hende som Venstres svar på de konservastives Connie Hedeslag. Mon ikke også hun får en fanklub, der forsøger at gøre hende til Venstres næste formand..

En ting er at Bitter-blog har overtaget det jeg og andre startede: humoristisk kritik og nedgøren af tidens røde idioti og især kvinderne. En anden og mere irriterende ting er, at den slet ikke er bitter.

Den sætter sig altså på begrebet uden at levere varen og skygger dermed for den ægte og stærke bitterhed som andre han-bloggere render rundt med. Deri minder den om Trykkefrihedsselskabet, der jo heller ikke kunne drømme om at legitimere den formmæssigt mindre stuerene samfundskritik, men fokuserer på dannede damers ret til at være mod islam.

For et lille års tid siden spurgte en af disse pænt højresnoede høns fra T-selskabet mig om ikke jeg syntes godt om programmet “Min kone er umulig”. Hun fik sig et godt grin, og det var jo kvindekritisk, ik?

Jeg afkræftede med samme begrundelse: Det er for lidt, for svagt, for ufarligt og usårende for kvinder, og dermed rykker det intet, men optager pladsen for bedre og mere bitter kritik af det feminines dominans.

Lad os tage et citat fra dagens moderat morsomme og absolut stuerene indlæg på den såkaldte bitter-blog:

Sådan må det åbenbart være. Siden kvinden kom på arbejdsmarkedet har vi mænd ikke været andet end trækæsler for deres kærrer i evig jagt på mere rigdom og opmærksomhed. Og hvis vi en dag beslutter at lade være med eller ikke har overskud til at trække, så finder hun bare et af de mange badboy-æsler, der løber rundt overalt og ikke kan styre deres libido.

Rammende og vigtigt, og derfor også lidt for tamt at lave sjov med det. Men det bliver værre:

Efter internettets ankomst har kvinderne simpelthen haft for mange muligheder til at finde andre veje til at tilfredsstille den opmærksomhedtrang, der tidligere blev opfyldt til fulde af et par lussinger i bryggerset.

Her afslører “Bob Glitter” sig som den tøsedreng han inderst inde er, selv under fuld pseudonymitet. Med henvisningen til tidligere tiders urimeligheder, får han kvinderne med sig og lægger op til et smukt kompromis. Der sluttes elegant af:

Så igen bukker vi under og lader kvinden få overtaget, selvom hun i bund og grund ikke ønsker det. Hvis du ligesom Bob ikke gider at være en dørmåtte, så bliv væk hele Valentine’s Day og kom hjem sent på natten, pisseberuset og begynd at gramse på hende. Hvis hun på nogen måde brokker sig over din opførsel eller over din whiskyånde, så sig, at du troede, hun havde givet dig besked på at huske Ballentine’s Day.

Det skal nok fyre op under hende. Husk, at der ikke er noget, en kvinde elsker mere, end at blive ignoreret.

Sproglig virtuositet, omend virkemidlerne klaskes lidt rigeligt ovenpå hinanden, og netop virtuositeten og flirteriet er det bærende i denne som så mange andre blogposter. Dermed bliver dagens post et kærestebrev til denne verdens kvinder, som “Bob Glitter” åbenbart savner så stærkt, at han ikke tør være bitter nok til at risikere sin sexappeal.

Jeg fik i øvrigt en Ballantines kort efter midnat – den idé har vi trods alt til fælles..

Katrine vrøvler igen [JP]:

Debatten raser og man bliver ikke som i Sverige nødvendigvis marginaliseret, fyret eller overfaldet, hvis man f.eks. kritiserer islam eller masseindvandring

Teknisk set korrekt, MEN naturligvis marginaliseres man typisk ganske voldsomt, hvis man ikke følger tidens feminine sociale spil. Katrine fremmaner et rosenrødt billede, fordi hun selv har lavet en karriere på at sige nogle fornuftige ting på en passende pæn og kvindelig måde. Med sin ros til dansk debatkultur er hun desværre med til at legitimere, ja cementere det feminine konsensussamfunds afstumpede brutalitet overfor individet. Hun er tilfreds med alt for lidt, formentlig fordi hun selv bliver tålt (endog fejret). Først kom de efter kommunisterne..

Her er min seneste “kommunikation” med tøserne, der administrerer Facebook:

Hele screenshot 1 og screenshot 2

Læg mærke til, at de ikke præciserer hvad jeg har gjort forkert. Som alle professionelle systemterrorister ved, bør usikkerheden og nåden herske. Facebook er Gud, ligesom Staten, og naturligvis hunkøn (ville gerne have en snak med Orwell om dette).

Supermarkederne svigter med al deres fancymalt, men min lokale perker havde sorte Johnny. Så går det lige..

updt: eftermiddagens sidste fix.

Ude på Amager har vi et bord, der har været ild i 2 gange. Bordet hedder Patina og det er suverænt verdens smukkeste pigenavn.

Andetsteds kalder en klog kone sig Katrine. Hun minder mig om, at der kun skal en til et skænderi, men 2 til at enes. Hvordan kan vendingen “der skal 2 til at slås” opstå? Svar: let, når man lever i en kvindekultur. Naturligvis er der en konflikt, når en af parterne vil. Den anden kan give efter, men det betyder ikke, at der ingen konflikt er – blot at han har tabt.

2 marcipanbrød og et solidt glas rom. Aaaaaaaaaaaaaah! Så er vi klar til at gå i seng