juli 2008




I lørdags afsluttedes DR1 med Columbo. Desværre en af de nyere. De første er “den ægte vare” fra 70erne. Den anden serie er fra 89 og et par år frem. Bob the moo har mest ret. Det var simpelthen noget lort. Columbo-folkene prøver at være “kreative” og sådan ødelægges megen god kultur. Columbo blev selvkommenterende, med [...]

->se det hele..


Året 1990 er centralt i forbindelse med mit mindeprojekt. Det var cirka dette år min smag for den lidt skæve pop kulminerede, men i det hele taget døde popmusikkens fantasi og variation ret hurtigt ud derefter. Meget af det bedste er også det mest kendte. Beatles og Abba vil man kunne høre om 50 år, måske mere, [...]

->se det hele..


Sam Brown er en kvinde, som synger med en flot lettere hæs stemme. Hun er temmelig engelsk, men alligevel som en varm pude i vinternatten – eller noget.
Hun har lavet en håndfuld plader, men er temmelig ukendt i vore dage. Hun brød igennem med LPen Stop!, som havde et Mary Monroe-agtigt cover, der afholdt mig [...]

->se det hele..


Var lige ved at blive titlen på denne blog. Television og Tom Verlaine er kulturarv. Der må straks linkes til en anden bloggers anmeldelse. Det er så svært at kalde en spade for en spade. Santanas er f.eks. gabende, selvom de er dygtige. Jeg er en af de heldige som har Dreamtime på vinyl. Måske [...]

->se det hele..


Her vil jeg forsøge at sortere i alt det bras som udgør den vestlige popkultur. Jeg starter med musik og film.

->se det hele..