37 grader

Der er håndbold-Em for kvinder, og det er første eksempel på feminiseringen. Ikke fordi de sender lortet, men fordi beregningen af placeringer er bygget på en feminin mangel på logik.

I boldspilsslutrunder er det normalt at afgøre puljeplaceringer ved inbyrdes kamp(e), når pointstillingen (og evt. målscorer) er lige, men i denne uge tog Danmark sidstepladsen i puljen til trods for at vi slog Spanien som lige akkurat har spillet sig i finalen. (Mellemrundeplaceringere kan pt ses her på em.tv2.dk)

Ungarn og og Ukraine belønnes for at have klaret sig godt mod Danmark, hvor Danmark har præsteret at slå puljens nummer 2.

Normalt drejer det sig jo om at finde ud af hvem som går videre, hvilket jo foregår i toppen af puljen. Her er det rimeligt at afgøre en ligestilling i points på indbyrdes kampe, eftersom det man jo vil præmiere er gode resultater mod de gode *)

I bunden af en pulje er det imidlertid ikke den indbyrdes kamp som er udtryk for gode præstationer mod de gode, men snarere de andre kampe.

I skak bruger man i alle mod alle turneringer Sonnenborg-Berger korrektion: Hver gevinst giver modstanderens points i korrektion, mens remis giver halvdelen af modstanderens points. Det præmierer ganske præcist gode præstationer mod dem som har scoret mange points.

Skak er en udpræget mandesport, og det er vel derfor at der er en form for stringens og retfærdighed i fintællingen. En maskulin ledelse havde ført til konsistent korrektionsberegning i håndboldturneringerne.

Nå, det var en pudsig detalje, men lad os så tage Lene Espersen, denne angiveligt borgerlige politiker. 180 grader skriver:

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil have flere kvindelige økonomiske vismænd, og hun vil derfor bede Det Økonomiske Råd undersøge muligheden for en mere ligelig kønsfordeling.

Selvfølgelig. Det er maaaajet vigtigt. Godt, Lene – du er en af vore egne..

Maren Uthaug har skrevet en ny bog om at Det er federe at være kvinde, og det er egentlig rart at se en slags erkendelse snige sig ind hos det smækforkælede og middelmådige køn. Maia Kahlke Lorenzen, som bl.a. har bedrevet den mærkelige akademiske disciplin kønsforskning på mig og mine venner, er også nævnt i denne artikel fra MetroXpress.

*) Man kan i høj grad diskutere om det er flot at slå de gode og tabe til de dårlige, eller bedre at klare sig godt mod de dårlige. Det er svært at se meningen i at præmiere svingende kvalitet, og også svært at vælge det omvendte. I alle mod alle puljer bør man efter min mening trække lod ved ligestilling.

Berlingske har en artikel om mænds og kvinders adfærd i forbindelse med kontaktannoncer. Forskere har nærlæst og analyseret 400 kontaktannoncer og konkluderer at mænd vil have yngre kvinder, mens kvinder vil have rige mænd- Det er der ikke noget opsigtsvækkende i. Det er naturens orden: Kvinder er kun fertile til de er omkring 40 år, mens mænd kan få børn til de er realistisk set 60 år. Hvis vi ser skabelsen af nye mennesker som det stabile parforholds primære formål, er det rimeligt at sætte startalderen ved de 20 år. Det giver groft sagt en situation, hvor alle 20-60 årige mænd skal slås om de 20-40 årige kvinder, altså 2 mænd for hver kvinde. Hvis kvinder synes det er surt kun at være seksuelt attraktive til de er cirka 40, skulle de tænke på den stress der følger med overskuddet af attraktive mænd. Det nye kommer længere nede i artiklen:

- Når det kommer til de fysiske træk, så er mænd og kvinder faktisk ens. Begge køn bruger ord som atletisk, skøn, smuk høj og flot og veltrimmet, og de bruger ordene til at beskrive dem selv og deres ønskepartnere, siger en af forskerne, Jörgen Johnsson:

- Det kan måske tyde på, at mænd har lært at tilpasse sig kvinder optagethed af udseende. Derfor bruger de ligeså meget tid på at beskrive, hvor tiltrækkende de er, i annoncerne som kvinder. Den omstændighed, at begge køn er så fikserede på udseende, afspejler måske samtiden, hvor der er en ekstrem optagethed af udseende og fremtoning i medierne.

Her er der tale om en klar feminisering – eller er der?

Både og. Rigtige mænd skriver ikke kontaktannoncer, og slet ikke i Göteborgs-Posten og Aftonbladet. Hvis de gør noget, går de på nettet og spiller smarte. Spørgsmålet er altså hvor repræsentativ en undersøgelse er, som tager udgangspunkt i et tilfældigt udsnit af kontaktannoncer, i stedet for at tage udgangspunkt i et tilfældigt udsnit af mænd og kvinder. På den anden side ER der nok sket noget. Den maskuline rolle er på vej væk, og mænd sælger i stigende grad sig selv som objekter og redskaber.

Fra fredagens leder:

Den eneste løsning på problemet er formentlig, at indiske politikere langt om længe tager fat på at løse det problem, at muslimerne føler sig udstødt og forskelsbehandlet af det indiske samfund.

Den nemme løsning, som indiske politikere alt for ofte har brugt, er at skyde ansvaret for terroren på det muslimske Pakistan. Men det løser ikke det grundlæggende dilemma: at Indiens muslimer har grebet til vold og terrorisme, fordi de formentlig med en vis ret føler sig tilsidesat. Kun ved at ændre holdning til muslimerne kan den indiske regering vinde sin egen indre kamp mod terror.

Ja, vend den anden kind til og sig undskyld. Musserne har en gudgiven pligt og en kællingegiven ret til at terrorisere alle lande, de måtte have lyst til. Jørn Mikkelsen er ingen Carsten Juste, men en lille skvattet kræmmer. (via Snaphanens kommentarer). Lad os fjerne julepynten, ja selve ordet “jul”. Lad muhamedanerne få landet. Den vestlige kællingementalitet fortjener ikke bedre.

Fik jeg sagt, at jeg er træt af muslimer? Jeg er endnu mere træt af forræderiske kællinger og bløde mænd som forærer min civilisation væk af kedsomhed og frygt.

I øvrigt går det ad Helvede til. Folk bliver yngre og yngre, dummere og dummere. Og det er ikke kun politikerne, jeg snakker om. For et stykke tid siden sendte jeg en email til Captain Morgans ejere og spurgte om, hvad der var blevet af deres Black Label 73%. Jeg var nemlig blevet godt træt af det moderne milde rom, som på politisk korrekt vis efterhånden helt forvansker begrebet.

Forleden kom der så svar fra en formentlig ganske ung og i hvert fald uvidende dame fra DIAGEO DENMARK A/S med den fine titel af “Brand Manager”:

Hej Kim,
Tak for din henvendelse.
Desværre har vi i Diageo Denmark aldrig hørt om det produkt du hentyder til. Vi har to varianter på Captain Morgan i Danmark:
Captain Morgan Spiced Gold
Captain Morgan Black
Begge varianter findes stadig på markedet, men det er dog Spiced Gold der er den største og mest udbredte.

Vor Herre bevares. SÅ længe siden er det sgu heller ikke, at man kunne købe 73%. Bliv lige tør bag ørerne, hvabehar??

( gok gok gok gok gok, der er altid penge til at fede på endnu en dum gås, når bare hun ser yndig ud.. og hvad ved kællinger i øvrigt om rom? )

Nå, men en lille positiv ting: Ønsker man en god juledessert, kan man heldigvis få den på Le Pavé inde på Gråbrødretorv.  Baba au calvados med æblekompot og kanelcreme er mums.

De unge, smukke og ensrettede velfærdsrobotter vinder frem. Normerne ændres. Det private er ikke længere privat. Revselsesretten var en bastion for privatliv og selvstyre, nu er det kroppen selv. Erhvervsbladet: Chefen må gerne blande sig i ansattes fedme :

Men selv om det tidligere har været for pinligt, er det i dag ikke længere grænseoverskridende, hvis en leder tager de overflødige kilo op med medarbejderen. Det fortæller ledelsesrådgiver Henrik Kongsbak fra Ledernes Hovedorganisation.

- Der er sket og sker fortsat et holdningsskred, så flere og flere ledere mener, at det er deres ledelsesmæssige opgave at tage problemet op. At de bliver nødt til at gå ind i ting, som ellers har været for private og gået for tæt på. Både af hensyn til den pågældende medarbejder, men også af hensyn til virksomhedens ve og vel, siger Henrik Kongsbak, som netop har deltaget som oplægsholder i Ledernes konference om Sundhedsledelse.

Denne feminine omsorg er naturligvis til det fælles bedste. Den lidt mere grimme side af mønten ses så her: Adgang forbudt for grimme jobansøgere :

På den måde kan virksomhederne være sikre på kun at blive kontaktet af smækre kandidater. Men den går ikke, mener HK, som kalder den måde, at finde kandidater på for forskelsbehandling.

- Ved at annoncere efter smukke mennesker og frasortere de grimme, så handler man i strid med loven om forskelsbehandling. En tjener på en restaurant behøver jo ikke være køn for at kunne give en sublim betjening. Den slags sager anmelder vi til politiet, siger Jeanette Hahnemann, juridisk konsulent hos HK.

Hurra for fagforeninger og deres forsvar for ligheden, men hvad siger de til angrebet på de fede?

Danmark og resten af Vesten ender i et fælles punkt med Kina: Nul politisk frihed og en befolkning af ens velfærdsrobotter.

Så den atter. Ekstremt tidstypisk feminiserende og femi-pleasende manipulation. Hovedpersonen er en hyggelig bamse, farmand. Nærmeste overordnede er en kvinde som er lidt yngre, mama. Hovedpersonens nærmeste underordnede er en ung smækker kvinde, teenagedatteren. Nogle gange taler de 2 kvinder sammen om den umulige hovedperson. Der er ingen tvivl om at moderen bestemmer og at farmand er en hyggelig klovn. Med visse evner, bevares, men feminazismens naturlige orden indprentes seerne. Overcheferne er gamle hvide mænd. Det er ikke en fejl, men et tegn på at alt ikke er perfekt. Kvinderne får endnu ikke fuld retfærdighed, de er strukturelt undertrykte. Overcheferne er samfundet.

Sådan er mere eller mindre alle moderne krimier – de kvikke drenge skal dresseres. De dumme drenge kan vi ikke kontrollere. De får deres stupide volds- og actionserier. Men de er også for ubegavede til at betyde noget. Samfundet skabes hver evigt eneste dag i Kvindens billede, og det gøres via underholdning i prime time.

Raapil ævler videre, dels med stråmanden om at tilhængere af revselsesretten skulle ønske at give børn tæsk i tide og utide og dels med pædagogiske dogmer, som forhåbentlig ikke er dominerende længere (det er de nu desværre nok).

Vås, autoritet skabes ikke ved tæsk, lussinger, vold eller mishandling. Ethvert barn kan dybest set gennemskue, at forældre der slår, er magtesløse forældre der ikke kan finde ud af andet.

Revselsesrettens afskaffelse betyder overførsel af autoritet fra familien til staten, sandt nok, men forbuddet mod at slå på andre mennesker generelt betyder også overførsel af autoritet fra civilsamfundet til staten.

Det kan vi godt leve med, og vi kan også godt leve med, at børn ikke må revses. Børn lever faktisk bedre med ikke at få lussinger og endefuld i tide og utide. Søren Krarup er faktisk den eneste, der ærligt har fortjent en kindhest.

Vi taler om en ret, altså en praktisk mulighed, ikke om en pligt eller en sædvane. Hvilket gør det første punktum og sidste afsnit til stråmænd. Andet punktum er direkte forkert. Ethvert barn kan selvfølgelig ikke gennemskue alt muligt. F.eks. ikke et 2-årigt barn, vel? Og nej, man er ikke “magtesløs”, når man anvender vold. Det er en populær kliche, men prøv lige engang at argumentere for påstanden. Det er jo det rene sludder. Det midterste er mest interessant.

Revselsesretten handler om domæner for magtudøvelse. Staten har jo den overordnede revselsesret overfor borgerne, det såkaldte voldsmonopol. Principielt står følgende alternativer overfor hinanden: Man kan vælge at uddelegere magt efter subsidiaritetsprincippet, eller man kan vælge at lade centralmagten administrere enhver fysisk berøring mellem mennesker.

Den første mulighed var engang et salgsargument for et i sig selv centralistisk EU-projekt, måske fordi der er en sund kerne af sandhed i idéen om at uddelegere magt. Men udviklingen går med rasende skridt mod centralisering. Formentlig er det lighedsreligionen som er den afgørende kraft i udviklingen: Riv pyramiderne ned, lad os alle tilbede flad feminin vigende venlig ledelse og alle de løgne som er nødvendige for at få fra naturens hånd strukturerede og niveaudelte opgaver løst uden formelle og offentligt anerkendte forskelle. Thi alle er officielt lige kloge, kvinder og mænd, gamle og unge, børn og voksne. Vi er jo alle lige overfor Gud, ik? Og Gud, det er staten!

Hvis du har andre herrer end Staten – altså, hvis nogen koster rundt med dig, rør ved dig på en ucharmerende måde, taler med en ubehagelig accent, er det et overgreb: Racisme, vold eller i det mindste sexchikane. Myndighederne må og skal ind i billedet. Arbejdspladsen, familien eller vennerne må helst ikke have deres egne autoriteter.

Det er helt hysterisk. For selvfølgelig er revselsesretten ikke en legitimering af hyppige tæsk. Der er stadig noget som hedder vanrøgt, og man kan selvfølgelig skrue reglerne sammen, så man rammer et fornuftigt niveau.

Men revselsesretten er at placere autoriteten til om nødvendigt at anvende moderat fysisk pres overfor børn der hvor den naturligt hører hjemme, nemlig hos forælderen, som må og skal have kompetencen til at skære igennem med et bredt udvalg af magtmidler. Hvis forældrene skønner at psykisk magtanvendelse i en given situation er skadeligere end fysisk, bør forældrene selvfølgelig ikke på forhånd underkendes af staten. Barnet er ikke en borger, men kimen til en borger, og det gør en voldsom principiel forskel. Barnet står til ansvar overfor sine forældre, som borgeren står til ansvar overfor de forskellige offentlige myndigheder.

Den indsnævring af forældrenes magtmidler som afskaffelsen af revselsesretten er udtryk for, er sammen med tidens tilbedelse af ungdom og umodenhed tydelige træk af en totalitær dystopis gradvise virkeliggørelse. Krarup og Balder har selvfølgelig ret.

Det der den 7. november i dag, og som lovet kommer her version 0.07 af mit tag-liste-plugin:

Download

Opdat.:
OK, fik kigget lidt mere på dokumentationen, parametrene til Tagcloud (det er dog sjovere at kode). Det viser sig at man kan komme ret langt ved at kalde den eksisterende funktion således:

wp_tag_cloud(’smallest=8&largest=8&unit=pt&number=999&format=list’);

Så får man alle tags (ellers brug større tal end 999) i samme tekststørrelse på en liste. Det er dumt, fordi det kører tungere end min nedbarberede funktion, men især vel fordi man ikke kan få antallet af indlæg med i parantes. Det virker hjernedødt af WordPress-folkene, at de ikke har inkluderet parametre som laver den simple og logiske tag-liste, som f.eks. punditokraterne har på deres blog, som jo er Smartlog-Mortens fornuftige kreation.

I det hele taget bliver man en smule nostalgisk over Smartlog. Det var et skidegodt initiativ på et godt tidspunkt. Men forløbet viser meget godt tidens problemer for begavede mænd (sorry, så bliver dette alligevel en politisk post, det var ikke med vilje!): Vi lever i en global kopi-verden, hvor langt de fleste kreative drenge kastes på møddingen til fordel for nogle ganske få vindere. WordPress er sådan et vinderkoncept – ikke fordi drengene bag er geniale, laaangt fra, hvilket jeg senere skal vende til – men fordi det var acceptabelt OG havde den vindende markedsføring med masser af fancy og dybt overflødige features.

Smartlog var nedbarberet, men kørte pisse hurtigt, bortset fra når det var nede. Wordpress.com trækker derimod ofte meget langsomt, ligesom mange private WordPress-installationer gør. Om det primært var genial kodning eller generøs dimensionering ved jeg ikke, men det var tider.

Som tiden går, bliver det mere og mere lotteripræget at være en kvik dreng – og som bevidstheden om denne udvikling øges, vil færre og færre kvikke drenge gide præstere noget. Man kan allerede se mekanismen i hankønnets fravalg af lange uddannelser, men når denne effekt slår fuldt igennem hos de topbegavede må man da for alvor græde.

Prøv at tænke over det: Halvdelen af verdens befolkning, kvinderne, oplever det at være skabende med et resultat. Den anden halvdel kunne tidligere skabe i de små konkurrerende kliker. Idag gælder det blot om at kopiere. Mænds kreative evner er mere eller mindre overflødige: en feminisering af skabermagten der vil noget. Det er en af liberalismens store svagheder, at den slet ikke har blik for den slags effekter af udviklingen. Men igen, hvem har det, udover småparanoide maskulinister..

Det er efterhånden ulideligt med alle disse selvfede unge mennesker med ondt i skatten, som næmest har overtaget netavisen 180 grader. Denne gang er det en ung smuk forvokset gymnasiepige ved navn Karina Pedersen, som blamerer sig i klummen. Gad vide, om de får en eller anden seksuel tilfredsstillelse ved at ydmyge folk, og gad vide om ikke 180 grader-liberalismen er en psykoseksuel kult på linie med Carl Mar eller Islam..

Jeg skrev et par borgerlige ord, mon ikke der så falder lidt brænde:

Der er jo allerede krav om modydelse for at modtage kontanthjælp. De blev indført af en socialdemokrat, nemlig Poul Nyrup Rasmussen. Lovgivningsmæssigt er der altså ikke meget at komme efter for afstumpede liberale med ondt i skatten.

Jeg kender flere fra bunden af samfundet, men ingen misundelsesværdige. Problemet er et andet, men den formentligt overflødige kvindelige akademiker, som har skrevet klummen, har selvfølgelig ikke nosser til at sætte navn på: MUSLIMER.

Musserne på bunden af samfundet avler som kaniner, og det danske samfund betaler dem nærmest for at føde et Danmark, der er fattigt og konfliktfyldt.

Dette er selvfølgelig tosset og selvdestruktivt, men det ville klæde debattricerne at undlade at rette bager for smed.

At kalde en spade for en spade er selvfølgelig svært for en med en karriere i det feminiserede politisk korrekte Danmark. Dertil behøver vi folk som ikke har noget at miste: Arbejdsløse, bistandsbumser og dovne førtidspensionister. Disse folk har større værdi for samfundet end en gennemsnitligt forkælet akademiske kusse.
 

Opdat.:
Ingen reaktion, kun fordummelse, hvorfor jeg lige forsøgte mig med et wakeup call:

Der er stadig ingen her, som er mand nok til at kommentere min bemærkning om overflødige akademikere, og angst eufeministisk omskrivning af problemet som det udmønter sig i praksis: Opformering af en muslimsk underklasse. Man bruger på uhæderlig vis generel liberalistisk medicin, som også rammer folk der ikke burde rammesl, fordi man 1) ikke har nosser til at sætte adresse på problemet og 2) har mistet solidariten og respekten overfor sine landsmænd.

Liberalisme og socialisme er 2 alen ud af samme klamme virkelighedsangst. Og abonnenterne på disse ideologier er mere eller mindre samme forkælede og snævertsynede mennesketype.

Jeg tror ikke jeg holder vejret i spænding, mens jeg afventer en intelligent reaktion. 180 grader har mange gode vinkler, men menigheden gør sig ikke godt i debatterne, som meget godt illustrerer liberalismens åndelige fattigdom.

Opdat. 2:
Jeg har netop forsøgt at sende Maskulin Modstand på bedre tanker end liberalismens fattigdom.

BBC-news via Tv2.dk via Hodja (blåt er Obama, rødt er McCain) :