ons 25 aug 2010
Endnu et stykke vej inden religion forbydes
Posteret af kimpo under kategorierne Ikke kategoriseret med følgende tags: PolitikIngen kommentarer
Drømmen om det perfekte samfund, der har skabt så megen ulykke, eksisterer som bekendt i bedste velgående. Vel er kommunismen død, men etablissementet er stadig kulturelle marxister eller deromkring. Tillid er godt, kontrol meget bedre.
Socialisten hævder i debatter at mennesket er godt. Det er derfor vi sagtens kan invitere millionvis er vildt fremmede på permanent ophold i vore stuer. Mærkelig nok mener socialisten ikke mennesket er godt nok til at leve sammen uden statens indblanding. Menneskets godhed bruges som argument i den ene situation, mens menneskets ondskab bruges som argument i den anden situation. Var der nogen der tænkte på Helle Thorning? Socialister er først og fremmest dumme – eller i det mindste: intellektuelt uhæderlige.
Liberalister er en slags begavede, eller intellektuelt hæderlige socialister: De mener at mennesket er godt og drager den naturlige konsekvens, at staten bør være så lille som muligt.
Det konservative menneske er klar over at mennesket ikke er godt og derfor ikke bør tildeles for megen magt. Noget udenfor det enkelte menneske bør vejlede eller styre. Men staten er skabt af mennesker, og statens vilje er blot en mere gennemsnitlig form for ondskab. Konservative kan lokkes med på både mere eller mindre stat afhængig af den konkrete situation.
Masseindvandringen af ulve i fåreflokken bevirker dog, at der må stærk styring til, for at det ikke skal ende i et blodbad. Så længe man blander kulturelt stærkt afvigende folkeslag, går tendensen mod mere stat. Tænk Jugoslavien, tænk Orwells 1984.
FIFA er med på den galej. FIFA så helst at religion blev forbudt på fodboldbanerne, sådan at vi ikke mindes om, hvor forskellige vi er. Det har heldigvis lange udsigter. Mennesket er endnu ikke kulturløst [Anders Raahauge 3.juli 2010]:
Tyske og hollandske spillere er selvsagt ikke med på vognen, uden at det dog siger noget om deres eventuelle, private gudsforhold. Det er deltagerne fra de katolske lande, der i stadigt stigende grad plejer den skik; i nogen grad spillere fra Sydeuropa, i endnu højere dem fra Sydamerika og Afrika. Og det er opmuntrende at se, hvordan halvdelen af verdens fineste fodboldspillere blæser på det nye dogme, udstedt af de allerhøjeste Overnationale Domstole og af Europas koldeste politikere: At religion herefterdags er forvist fra det såkaldt offentlige rum, en bulle som er udstedt ene og alene af ængstelse over islams tiltagende synlighed på vore breddegrader.
Spillerne skammer sig ikke over deres kristentro og er revnende ligeglade med alle abstrakte formaninger og løftede pegefingre.
Korset er Kristi tegn, og hvorfor skulle de underkaste sig selvcensur, blot fordi nogle er urolige ved signaler fra den religion, der har nymånen som symbol?
Fodboldens egen verdensorganisation FIFA forsøger at bidrage til forbuddet. Religiøse symboler og manifestationer er bandlyst ved dette VM.
Britiske aviser begyndte på træningsbanen meget uskyldigt at interviewe Wayne Rooney om hans katolske tro. Rooney bærer en rosenkrans om halsen under træningen. Straks ilede en repræsentant for det engelske fodboldforbund til og afbrød samtalen med et »We don’t do religion here«.