Den pæne, men ytringsfrihedsforræderiske Erik Bjergager har fuldstændig ret i, at egypterne næppe er parate til demokrati. De er sandsynligvis nogle ret primitive muslimer, og folkestyre vil altså ikke virke civiliserende, men tværtimod bane vejen for et religiøst diktatur, der bringer dem fra asken til ilden. Men ønsker man sig en nuklear krig i Mellemøsten, glædes man vel over besindige Mubaraks fald.

Se Angantyr, der har spiddet Bjergagers dobbeltmoral ift. omtalen af muhammedanere.

opdat.:

Tal fra PEW:

•54% vil have mænd og kvinder tvangsadskildt på arbejdspladserne.
•82% vil have dødsstraf ved stening for utroskab
•77% vil have at tyve skal piskes eller have hænderne amputeret
•84% vil have dødsstraf for muslimer, der vælger en anden religion end islam

Man bemærker, at flertallet i alle fire tilfælde følger islams foreskrifter.

I meningsmålingen blev der også spurgt om støtte til tre muslimske terrorgrupper:

•49% så positivt på den muslimske terrorgruppe Hamas
•30% så positivt på den muslimske terrorgruppe Hezbollah
•20% så positivt på den muslimske terrorgruppe Al-Qaeda

Telefon fra Mubarak til Israel [Haaretz]:

“He had very tough things to say about the United States,” said Ben-Eliezer, a member of the Labor Party who has held talks with Mubarak on numerous occasions while serving in various Israeli coalition governments.

“He gave me a lesson in democracy and said: ‘We see the democracy the United States spearheaded in Iran and with Hamas, in Gaza, and that’s the fate of the Middle East,’” Ben-Eliezer said.

“‘They may be talking about democracy but they don’t know what they’re talking about and the result will be extremism and radical Islam,’” he quoted Mubarak as saying.

U.S. support for pro-democracy elements in Iran has not led to regime change in the Islamic Republic, and Hamas, a group Washington considers to be a terrorist organization, won a 2006 Palestinian election promoted by the United States.

Hamas seized control of the Gaza Strip in 2007 after a coalition government it formed with Western-backed Palestinian President Mahmoud Abbas collapsed in a power struggle.

En af mine venner spørger på Facebook:

Hvad siger kopterne egentlig? Siger de noget? HAR de slået dem ihjel?

Svaret er, at kopterne ikke avler som rotter og derfor er irrelevante.



Via Synopsis-Olsen. Der VAR masseødelæggelssvåben – og yellowcake, formentlig fra Afrika.

Eksistensen af Yellowcake-handelen mellem Irak og Afrika blev af den lyserøde presse brugt som lakmusprøve for om Irak-krigen var rimelig. Nu, hvor eksistensen faktisk er dokumenteret, betyder det pludselig ingenting. Det er venstrefløjen som vi kender den..

Et centralt uddrag:

Wired magazine’s contributing editor Noah Shachtman — a nonresident fellow at the liberal Brookings Institution — researched the 400,000 WikiLeaked documents released in October. Here’s what he found: “By late 2003, even the Bush White House’s staunchest defenders were starting to give up on the idea that there were weapons of mass destruction in Iraq. But WikiLeaks’ newly-released Iraq war documents reveal that for years afterward, U.S. troops continued to find chemical weapons labs, encounter insurgent specialists in toxins and uncover weapons of mass destruction (emphasis added). … Chemical weapons, especially, did not vanish from the Iraqi battlefield. Remnants of Saddam’s toxic arsenal, largely destroyed after the Gulf War, remained. Jihadists, insurgents and foreign (possibly Iranian) agitators turned to these stockpiles during the Iraq conflict — and may have brewed up their own deadly agents.”
In 2008, our military shipped out of Iraq — on 37 flights in 3,500 barrels — what even The Associated Press called “the last major remnant of Saddam Hussein’s nuclear program”: 550 metric tons of the supposedly nonexistent yellowcake. The New York Sun editorialized: “The uranium issue is not a trivial one, because Iraq, sitting on vast oil reserves, has no peaceful need for nuclear power. … To leave this nuclear material sitting around the Middle East in the hands of Saddam … would have been too big a risk.”
Now the mainscream media no longer deem yellowcake — the WMD Bush supposedly lied about — a WMD. It was, well, old. It was degraded. It was not what we think of when we think of WMD. Really? Square that with what former Democratic National Chairman Howard Dean said in April 2004: “There were no weapons of mass destruction.” MSNBC’s Rachel Maddow goes even further, insisting, against the overwhelming evidence to the contrary, that “Saddam Hussein was not pursuing weapons of mass destruction”!

Links:

Larry Elder på Frontpage Magazine – The WikiLeaks Vindication of George W. Bush

The New York Sun – Iraq’s Yellowcake



Ligesom i sin tid med George Walker Bush har de mentalt bøssoide medier nu travlt med at nedgøre snusfornuftens nye ikon Sarah Palin. Jeg har ikke fulgt med i alle detaljer, men på mig virker hun ganske rigtigt som en type, der ikke har studeret statskundskab.

Dette er imidlertid kun en fordel. Tidens politik er jo næsten degenereret til embedsmandsvælde, hvilket ikke kan undre, eftersom den Cand. Scient. Pol., Cand. Polit. eller Cand. Jur., der er minister, typisk skal bokse med topembedsmænd, der på uddannelsen scorede højere karakterer end de selv. Så hellere en, der kan tilføre noget andet end telefonbogsviden om eksisterende systemer.

Tidens feminiserede journalister er generelt skruppelløse som onde sladderkællinger, og i stedet for at holde proportionerne og skildre virkeligheden som den er, hvor jo også deres darling Obama laver fortalelser, vælger man at forsøge at gøre Palin til en decideret tåbe, mens man nådigt fortier Obamas fejl.

Herunder følger en kopi af en Facebook-note, der glimrende forklarer, hvad der foregik omkring den seneste “Korea-bummert”. Notesystemet kan beskrives som Facebooks udgave af blogs, idet de tillader flere ord end status-opdateringerne.

Jeg har været tæt på at ‘dele’ dagens sjove historie om Sarah Palin og hendes idiotiske forsikring om, at USA da skal stå bag deres NORDkoreanske allierede. Ih, hvor er hun altså en tosse! Men … så lyttede jeg til selve interviewet (link nederst) og blev pludselig mindet om TV Avisen og Mette Walsted Vestergaards Bush/Mandelas/Dead-historie fra sidste år. Begge historier fremhæver noget tilsyneladende dumt, men kigger ikke på hele historien. Nu er jeg jo cand.mag. i engelsk og ret god til at tolke disse her små handlinger, som man laver i sproget. Og rigtig, rigtig meget tyder på, at det var en ærlig fortalelse.

Lige efter hendes:

“obviously, we’ve got to stand with our North Korean allies – we’re bound to by treaty”,

bliver hun afbrudt af Glenn Beck, der siger “South Korean”. Så langt så godt.

Hertil bjæffer hun et hurtigt “yeah,” og fortsætter sin sætning med:

“… and we’re also bound by prudence to stand with our South Korean allies. Yes.”

Dette hurtige ‘yeah’ betyder rent sprogligt, at hun anerkender fortalelsen og Becks lille indskydelse. Det bestemte ‘Yes’, der afslutter ovenstående sætning er endnu et tydeligt tegn på, at hun er helt på det rene med den omtalte fortalelse og bare vil slå fast, at hun er på rette spor nu med Sydkorea. Her betyder ‘yes’ faktisk ‘tak’. Hun takker Beck for rettelsen. Det er forholdsvis kompliceret, især hvis man bare ser det skrevet.

Nogle har påpeget, at hun bruger ordet ‘also’, som om hun mener, at USA skal støtte Nordkorea OG Sydkorea, men dette ‘also’ gælder altså rent grammatisk ordet ‘prudence”. I starten af den aktuelle sætning siger hun nemlig ‘bound by treaty’ og i fortsættelsen ‘also bound by prudence’.

Det er faktisk lysende klart.

Politiken (Ritzau) er meget grov i deres oversættelse. De får hende til at sige: »Ja, og det er også klogt at stå sammen med vores sydkoreanske allierede, ja.«

De oversætter altså:

“Yeah, and we’re also bound by prudence to stand with our South Korean allies. Yes”

med

“Ja, og det er også klogt at stå sammen med vores sydkoreanske allierede, ja”

Det er møgforkert. Oversættelsen kunne fx lyde:

Nemlig, og vi er også bundet af realpolitiske årsager …

(Prudence betydre klogskab, nøgternhed eller forsigtighed – eller visdom, hvis der menes den første kardinaldyd.)

Ritzaus oversættelse er uværdig og det samme er tonen i artiklen.

Jeg havde en professor på Engelsk Institut som ofte kom til at forveksle Hemingway og Fitzgerald, når han underviste i et kursus om dem begge. Men vi forstod altid, hvem han mente.

Diverse relevante links:

Politiken – Palin: Vi må støtte Nordkorea

Sky News – Sarah Palin North Korea Gaffe

Uriasposten – Barack ‘57 states’ Obama (maj 2008) – Sarah ‘North Korean allies’ Palin (november 2010)

Synposis-Olsen – Palin har en meddelelse [originalen på American Thinker - Palin sends a message]

Ulla Nørtoft Thomsen – Palin og Nordkorea



Den republikanske sejr ved midtvejsvalget var bredere end de danske medier giver indtryk af. Ude i de enkelte staters lovgivende forsamlinger fik repulikanerne det bedste valg siden 1928. Ialt erobrede de 680 pladser. Det sættes i perspektiv af, at den hidtidige rekord var Demokraternes sejr i kølvandet på Watergate-skandalen i 1974, hvor de erobrede 628. [NationalJournal.com]

Resultater på NCSL .

På Uriasposten skriver EH:

Grundlæggende er der efter min mening ikke den store forskel på vreden i Tea-party bevægelsen og det spage europæiske oprør mod en muslimsk masseimmigration. I begge tilfælde drejer det sig om den almindelige borgers frustration over at blive “kørt over” af en elite, hvis største aktiv ikke sjældent er et papir på at de er journalistuddannet eller har bestået en eller anden “ligegyldig” universitetseksamen. Når dette er i hus, løftes man til en højere sfære og fødderne behøver ikke længere et fast underlag. Man kan læse sig til meget. Det er analysen og præsentationen, som er det svære. Her kræves en høj grad af personlig integritet. Den er ikke altid til stede i de højere luftlag.

Der er noget om snakken. De forkerte mennesker sidder på flæsket, nemlig de snakkende klasser fremfor dem der har både hjerne, rygrad og jordforbindelse. Måske er det aflivningen af kristendommen som har førte til tabet af respekt for den konkrete virkelighed – eller omvendt.



En blues om den amagerkanske antiamerikanisme.

På det nordlige Amager stemmer vi rødt så det basker, og hvis de røde giver os flere muslimproblemer, stemmer vi da bare på dem igen! Sådan har det været al den tid jeg kan huske. Amager, eller skulle man sige: gammelamagerkanerne, har megen stolthed, men ingen hjerne. Naturligvis er vi også en tand mere antiamerikanske end resten af landet.

Bourbon har vist aldrig været voldsomt populært i Danmark, men når man tænker på hvordan udbudet af stærk spiritus nærmest er eksploderet de senere år, kan det godt undre lidt at der er SÅ lidt at vælge imellem.

I mine unge dage i 80-erne var Four Roses ganske populær. Den kan man stadig få, og den er bedre idag, siger de kloge. Jack Daniels har altid været populær. Rockmusikerne drikker den jo, og de er gode humanister, der i virkeligheden hader USA. Faktisk må man vel sige, at Jack Daniels er en antiamerikansk whisky! Jim Beam har så vidt jeg husker altid været der i den hvide udgave, og Wild Turkey fylder også pænt op rundt omkring. Men det er vist også det. Og det gælder såmænd både supermarkeder og specialforretninger, kunne det tyde på.

Nå, men lad os tage en lille tur rundt på det nordlige Amager. Jim Beam er nok det mest ærkeamerikanske af de kendte mærker, og jeg vil forsøge at købe den lidt bedre model “Jim Beam Black”.

Første stop er Kvickly på Englandsvej 28. Her lå Sundby Stormarked, da jeg var barn, hvor man faktisk kunne få nogle af de store Bordeaux-vine. Udvalget er relativt pænt, især i skotsk, men de havde kun den hvide Beam.

Videre mod Amagercentret. Irma havde den ikke, og heller ikke Føtex. Skjold Burne Vin havde ikke engang den hvide, som dog også er en supermarked-vare. Deres eneste bourbon var en underlig Benchmark som vist havde samlet støv ganske længe.

Derpå gik turen mod Christianshavns Torv, hvor der ligger en Superbrugs. De havde næsten ingen spiritus og vist kun Jack D. Der var heller ingen gevinst i den antageligvis proamerikanske kiosk 7-11.

På Christmas Møllers Plads ligger der en ganske stor kiosk. De havde den ikke, men kunne skaffe den hjem. Det var dog noget, men jeg skulle videre mod Holmbladsgade. Her ligger Gunnar Madsens Vinhandel, hvor jeg før har købt en flaske Four Roses. Heller ikke her var der succes, men nu var jeg træt af legen og sagde ja til et tilbud om at bestille den hjem.

Tesen blev altså bekræftet: Bourbon har det ekstremt dårligt på det nordlige Amager, hvilket muligvis skyldes den grasserende antiamerikanisme forårsaget af lokal indavl på niveau med de værste passager i X-files.